Opdateret søndag d. 7. juni 2015
Mit liv i Cortijo Rocendo
Ja, mit lille hus hedder faktisk Cortijo Rocendo. Alle husene i campoen hedder noget og der er ikke husnumre som vi kender det. Her kommer ikke post. Det skal vi selv hente på posthuset.
Jeg fik lov til at flytte ind allerede d. 23. april på grund af mit skadede ben selv om lejemålet først starter d. 1. maj.
Det er en stor lettelse, at alt nu foregår på et plan så jeg slipper for alle de trapper.
Søndag d. 7. juni 2015
Der blev sat dobbeltklæbende tape på gulvet rundt om hele sengen og der var heldigvis ingen fangst, så altså ikke væggelus.
Nu har jeg så opdaget synderen. Det er en lille bitte mini tingest der ligner en blanding mellem en myg og en flue. På billedet kan den sammenlignes med nipsenålen. Den har lyse grå vinger og er nærmest ikke til at få øje på.
Jeg må ha' siddet og kedet mig en dag for jeg talte mine stik og der var på det tidspunkt 144 stykker. Der er vist kommet mellem 20 og 30 til siden.
Nogle gange er det slet ikke til at holde ud og så synes jeg, at det er værre end mit ben :'-(
Jeg er vist blevet lidt paranoid med hensyn til insekter men det er nu ikke fordi her er så mange. Bare de forbandede små kræ jeg ikke ved hvad er.
Over min seng hænger der nu et myggenet og jeg har sørget for, at der ikke kan komme noget i mine drikkevarer. Jeg klippede skaftet af en (helt ny) fluefanger og så kan den lige lægges oven på glasset/koppen. Jeg har også en broderiramme, hvor jeg har monteret en rest fluenet.
Jeg har to slags piller der skulle kunne tage kløen, men det hjælper ikke. Jeg har også to forskellige salver samt en aloeverastift til at smøre på, men det hjælper heller ikke. Jeg sprayer alle bare områder på min krop med noget citrusagtigt noget og ved ikke helt om det har nogen gavn. Det holder ikke så længe tror jeg.
Jeg mærker stort set ikke når jeg bliver stukket/bidt, jeg trror jeg måske har mærket det 5 gange.
Der er stadig en banan til mig hver dag fra Sebastian og nu har jeg fundet ud af, at det ikke bare er en banan, men en banan fra Gran Canaria som skulle kunne noget specielt. Selv når jeg ikke er hjemme bliver bananen lagt på mit bord ude på terrassen til mig.
Ole var her forrige lørdag for at måle mit køkken op. Han havde lige været i SuperSol, hvor vi kan købe dansk ost, men..... lige nu havde de Stærk Jyde :-D
Jeg måtte straks ned og købe et stykke og der skulle smeltes fedt og laves sky og så var det jo næsten himmerige.
Jeg bliver så betaget, hver gang jeg kører ned fra bjerget og kigger ud over "min by", Algarrobo.
I fredags kom Ole og Jeanne med deres to feriegæster, Tonni og Heidi og så blev de nye køkkenelementer lige monteret. Ole havde tænkt på det hele. Han havde medbragt en krydsfinerplade og købt noget kraftigt plastik så det kunne fungere som miidlertidig bordplade. Der blev også lige hængt myggenet op over min seng, skiftet pærer i loftet på badeværelset og så blev de to hylder der skal op på den anden væg i køkkenet lige savet til. Det er vist det man kalder venner <3
Det er så frustrerende, at jeg ikke kan få pakket en masse ud, men mit lorteben gør ondt og så sætter det jo sine begrænsninger. Lidt sker der dog hver dag og på et tidspunkt når jeg vel i mål.
I dag skulle min far og Pap være kommet, men min far ringede i sidste uge og måtte aflyse da han er blevet syg og skulle i behandling. Det gav lige en tudetur, men jeg håber at vi snart finder et andet tidspunkt. Det skal dog nok vente til hen i september - oktober da her ellers vi være for varmt for min far. ØV ØV ØV
I dag var to af Sebastians døtre og svigersønner her og så kom de hen med en portion Paella til mig. Det smager himmelsk og jeg føler mig godt forkælet.
Onsdag d. 27. maj 2015
Lige siden jeg flyttede ind her ude i campoen har jeg været voldsomt plaget af bid/stik fra et eller andet, men kan ikke lige greje hvad det er. Jeg har mindst 100 stik/bid i ansigtet, på skuldre, nakke arme og ben. Det klør forfærdeligt og selv når jeg har fået kradst hul bliver det ved med at klø :'-(
Mit første skridt var, at gardere mig mod myg, med alt hvad jeg kunne finde af den slags midler. Så var der en der fortalte, at det kunne være nogle specielle fluer og så måtte der gøres noget ved det. Bibi har foræret mig en insektdræber med lys i indflytningsgave, men det sidste bud jeg har fået er, at det kan være væggelus. Så panikkede jeg nærmest for hvis det er tilfældet kan jeg intet gøre selv og så skal Sebastian ha' fat i skadedyrsbekæmpelsen.
Jeg læste lidt om det på nettet og så nogle billeder. Beskrivelsen passer meget godt og billederne ligner mine bid/stik. Jeg sover altid på højre side og det er venstre arm, ben og skulder der er værst medtaget. Da Bibi var her fik vi løftet sengen op for at se, hvordan der så ud, men der var ikke rigtig nogle spor. Bibi havde så læst om en der havde sat dobbeltklæbende tape på gulvet hele vejen rundt om sengen for så kan man få af- eller bekræftet om det er sådan nogle der er skyld i det hele. I dag skal jeg ned og ha' fat i sådan noget tape for jeg er ved at blive vanvittig :-(
Sidste weekend var Sebastians ene datter, svigersøn og barnebarn her og så blev der sørme serveret mad igen :-)
Denne gang var det en tomatsuppe med fisk til forret og der efter et spyd med kød og en bagt kartoffel. Det var næsten himmerige.
En times tid senere kom Sebastian hen og lagde en banan til mig og da han så, at jeg straks skrællede den og spiste den så han meget glad ud, hvilket undrede mig lidt da det jo "bare" var en banan. Lige siden har der ligget en banan til mig hver dag og jeg tænkte, at bare fordi han havde opdaget, at jeg kan lide banan var det måske lidt overdrevet.
I går var Bibi her og hun snakkede som sædvanlig en del med Sebastian og så fik jeg forklaringen. Sebastian mener at banan har en lægende effekt på mit ben. Det har jeg dog aldrig hørt før, men det skader jo ikke og bananer smager godt.
Jeg tror, at Sebastian er lidt lun på Bibi ;-) Han lyser altid op når hun kommer på besøg og kan snakke meget og længe med hende. Da hun var her i går blev hun inviteret ind og se hans hus og da hun var taget hjem kom han hen med min banan og spurgte mig nærmest ud om hende. Han ville vide om hun var skilt eller om manden var død, hvor mange børn hun har og deres køn og han kaldte hende amiga guappa (smuk veninde)
Jeg bryder mig ikke så meget om, at spise appelsiner og da jeg ind imellem får en posefuld foræret savnede jeg en juicepresser som jeg jo nu har fået. Det er da GULD :-)
Når man som jeg, lever blandt "de indfødte" og efterhånden kender en masse mennesker sker det ofte, at man får noget foræret fra deres egen avl. Jeg har fået avokadoer, citroner, appelsiner, nisperos (mispel) og ferskner. Ofte i så store mængder, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med alt det.
Fredag d. 22. maj 2015
Så kom der fint besøg. Ole og Jeanne med Amigo og Bibi med Sammi. For Ole og Jeannes vedkommende var det kombineret fødselsdag og "housewarming".
Vi sad på terrassen og fik forskellige oste med kiks og brød og så var der kage og de lækreste helt nyplukkede smagfulde jordbær som Bibi havde skaffet. Det blæste en smule og gæsterne frøs, men jeg synes det var dejligt. Nå, jeg var måske også den der sad mest i læ ;-)
Jeg er jo blevet godt begavet, hvad min fødselsdag angår i år. Af Bibi fik jeg en flot vifte på selve dagen og for nogle dage siden kom Dean og Tracy med en juicepresser og en stor pose appelsiner. Ole og Jeanne kom med en chokoladesmelter, chokolade, hjemmebagt kage, to hjemmebagte the-birkes, et glas hjemmelavet lemoncurd OG et dansk ugeblad der kun er en uge gammelt.
Jeg fik ikke selv taget billeder, men har "stjålet" nogle af dem Ole og Jeanne tog.
|
Der kan nemt blive trængsel med gæster |
|
Man fylder godt i landskabet når man skal bruge to stole, men med hiv og sving var der plads til alle. |
|
Ja ja, sidde og klapre tænder i stedet for, at nyde det lækre vejr ;-) |
|
Sammi havde det hårdt for hun skulle både holde styr på Amigo og Vlado og så er det jo godt med en lille pause hos moar. |
|
Jeanne nyder da lige udsigten... |
|
...og det måtte Ole så også prøve ;-) |
Torsdag d. 21. maj 2015
Så ankom mine ting endelig fra DK. Det var en større omgang, men nu kan jeg endelig komme i gang med at indrette mig rigtigt.
Jeg kørte ned og mødte den danske flyttebil på en p-plads i byen ved 20-tiden og tilbød, at de kunne læsse af der, men de havde mod på, at fortsætte op i bjergene og fortalte, at de havde klaret 2 besværlige leveringer i Malaga.
Ja ja, nu havde jeg givet dem tilbuddet og så var det ikke mit ansvar, hvis noget gik galt. Jeg fik fat i Bibi, der trods alt kunne høre panikken i min stemme så hun kom straks og havde den moralske opbakning og det spanske sprog med, hvilket vi skulle få brug for senere.
Jeg havde fået oplyst, at deres bil var 10 m. lang og Thomas havde fortalt mig, at han som bor to huse højere oppe, havde haft besøg af en bil på 12 m. Som han sagde så er det ikke bilens længde, men chaufførens evner det kommer an på.
Allerede i den første kurve gav chaufføren op så jeg bad dem om at læsse af der. Det tog lidt tid med kun en side åben og en masse tæpper der lå hulter til bulter i den anden side.
Da det hele var læsset af bakkede de hele vejen ned til hovedvejen og det var en meget laaaangsommelig affære.
4 paller var det blevet til og nu var det bare, at vente på Miguelin som jeg havde en halv aftale med og som Bibi nu havde kontaktet.
Pallerne blev hejst op på hans vogn og så gik turen op til Cortijo Rocendo. Det var i mellemtiden blevet mørkt og Bibi var kørt hjem, men hendes tilstedeværelse var guld værd for mig.
Da min indkørsel er overdækket var det begrænset, hvor langt ind Miguelin kunne sætte mine paller.
Den første palle blev "pakket op" og vi slæbte kasserne hen til terrassen. De næste tre paller kom inden for porten med hiv og sving, men så var der også blokeret for alt, inklusiv Marie som nu ikke kunne komme ud. Det hele var overstået kl. 22.45 og det var bulder ravende mørkt.
Næste formiddag kom Bibi (igen) op og hjalp mig og vi fik flyttet indholdet fra de to af pallerne over til terrassen så Sebastian kunne komme ind senere. Da han ankom tog han en masse flyttekasser og satte ned i udhuset, Bibi og jeg fik sat nogle ting ind i huset og den sidste palles indhold kom over til terrassen.
Senere kom Dean og Tracy og de flyttede alle de ting der nu stod foran terrassen om på bagsiden af huset, hvor det igen blev sat på paller.
Hvad skulle jeg ha' gjort uden sådanne venner?
Jeg nåede jo lige at smugkigge ned i de fleste af kasserne og jeg er vild efter, at komme i gang med at pakke ud, men det er ikke bare sådan lige at gå til.
Det har været en bekostelig affære og lige nu skal jeg ha' anskaffet nogle hylder og en reol til køkkenet før jeg kan pakke køkkenting ud og så mangler jeg også lige nogle flere reoler til mine kreative materialer inde i "gæsteværelset" før det kan pakkes ud og det er hvad hovedparten af indholdet i mine kasser består af.
Det er nok meget godt for mit ben, at jeg ikke kan gå helt amok og på næste fredag går turen til Malaga, hvor Ikea, Bauhaus og Jysk må vise hvad de har at tilbyde.
Tirsdag d. 19. maj 2015
Jeg savnede pludselig, at få purløg på mine ægge- og kartoffelmadder og hver gang jeg huskede at kigge efter det når jeg var i byen kunne jeg ikke finde noget. Pludselig en dag havde Lidl så en stander med frøposer og aller nederst gemte der sig tre poser med purløgsfrø. Nu har jeg aldrig været nogen Søren Ryge, men hvor galt kunne det gå?
Allerede efter tre dage kunne jeg fornemme nogle bitte små grønne pletter i jordens overflade og efter yderligere tre dage var det ikke til at tage fejl. Der er s.. purløg på vej :-)
Det bliver altså også tilset og vandet til den helt store guldmedalje.
Søndag d. 17. maj 2015
I dag var to af døtrene samt deres mænd på besøg og jeg blev endnu engang budt på mad. Denne gang var det noget suppe af en slags og så nogle grillede fisk med salat til. Det smagte rigtig godt :-)
Søndag d. 10. maj 2015
Sebastian har længe gået og skulet lidt til lille Marie.
Den dag jeg kom til skade var Marie mod sædvane parkeret under nogle palmer og der gik en hel uge før jeg havde mod på at flytte hende. Det var noget af en overraskelse at se hende SÅ ilde tilredt. Fuglene havde simpelhen overskidt hende så jeg var flov over, at sætte mig ind i hende. Da jeg kom hjem fik jeg fjernet det værste fra ruderne, men mere kunne jeg ikke lige overskue.
I dag spurgte Sebastian så om han måtte vaske hende og jeg skal da love for, at hun blev fin. Han måtte hente noget at stå på for at klare "toppen", men nu skinner hun så som katteskidt i måneskin. Jeg tog noget vinduesrens, satte mig ind i Marie og fik klaret den indvendige side, mens Sebastian gik rundt uden for og pegede på eventuelle helligdage. Hvis han så opdagede, at det sad udvendigt fik den den helt store tur så til sidst kunne man godt blive i tvivl, om der overhovedet var ruder i.
Lørdag d. 2. maj 2015
Vlado nyder i den grad sin frihed her i campoen og han mener bestemt, at det er han pligt at gø når der kommer nogen gående eller på scooter uden for porten. Han gør også af Sebastian selvom han ser ham hver dag og der skal da også lige knurres lidt når Sebastian nærmer sig terrassen så der er nok at tage sig til for en stor og farlig vagthund.
Fredag d. 1. maj 2015
1. maj er rigtig helligdag her nede og dagen før havde Sebastian fortalt mig, at de skulle holde fiesta og at der også var mad til mig.
Børn, svigerbørn og børnebørn dukkede op og så blev der lavet Paella til den store guldmedalje i udekøkkenet. Det smagte ualmindelig godt og alle tre døtre var utrolig søde og spurgte mig om en masse ting omkring mit ben, men de fik vist ikke så meget ud af mine svar.
Onsdag d. 29. april 2015
Også lige et udsigtsbillede fra den anden side af terrassen.
Her har vi så Sebastian som jeg lejer huset af. Han er næsten et kapitel for sig.
Da jeg var oppe og se huset første gang, fik jeg fortalt at ejeren og hans familie kun var her et par gange i løbet af sommeren for at grille og holde fiesta og så ville jeg selvfølgelig blive invitert til at spise med. Det er der så ændret lidt på. Sebastians kone døde i starten af året efter længere tids sygdom og da han ikke har hende, at tage sig af er der ikke meget at bruge tiden på inde i byen og her ude i campoen kan han tilsyneladende hele tiden finde beskæftigelse.
I starten irriterede det mig lidt og jeg følte ikke, at jeg havde noget privatliv, men med tiden har jeg vænnet mig til, at han går og nusser rundt og jeg bliver helt urolig, hvis jeg ikke ser ham.
Han kommer gerne først på eftermiddagen på sin 12 år gamle, meget velholdte scooter og ser meget fin ud. Dette ændrer sig i løbet af de første 5 minutter. Han går ind i sit hus, tager tænderne ud, stikker en cigar i munden, skifter til noget gammelt tøj og sætter den gamle slidte stråhat på hovedet. Så vasker han sit undertøj og engang imellem lidt andre ting også og det bliver så hængt ud på tørresnoren.
Så skal der vandes, luges, males, fuges, drysses myregift og 1000 andre ting. Han er en meget lille mand og han tager meget korte, nærmest trippende trin, men det går hurtigt.
Han har tit og ofte noget med til mig såsom ost, engangslightere og en dag et stykke meget specielt sæbe der skulle være godt til mit sår på benet.
Vi "snakker" sammen hver dag og han forsøger at få mig til at snakke spansk. Jeg har været inde og se hans hus og jeg har også set billeder af hans tre døtre og børnebørnene som han gerne snakker meget og længe om. Jeg har også fået fortalt ham at jeg har to børn og to børnebørn. Det gjorde ham næsten våd i øjnene. Når han fortæller om sin kone kommer der gråd i stemmen og tårer i øjenkrogen og det er tydeligt at han savner hende meget.
Omkring ved 6-tiden sætter han sig foran sit hus og spiser aftensmad inden han går ind og tager et bad og skifter til sit "bytøj".
Mellem 18.30 og 18.50 bliver scooteren startet og så går turen hjem.
Tirsdag d. 28. april 2015
Vlado nyder livet som bjergged og han føler sig vist også lidt som en stor farlig vagthund der absolut skal forsøge, at skræmme alle gående og dem på de farlige scootere.
Udsigten fra min terrasse i solnedgangen. Det er da bare så smukt.