Lørdag d. 6. december havde Ole og Jeanne 7 års dag og inden de skulle ud og fejre dette var de lige nede hos mig da jeg havde "problemer" med Marie (læs: ingen benzin på).

Da de skulle videre spurgte de om jeg ville med og trods svage protester lod jeg mig overtale og det har jeg ikke fortrudt.

Det blev en herlig dag med en tur til El Acebuchal som også er blevet kaldt spøgelsesbyen, den glemte by og mere i den stil. Det er en meget gammel by der i fortiden blev benyttet som stop og hvilested for dem der transpoterede varer på æselryg mellem bjergene i Granada og kysten. Byen havde oprindelig omkring et par hundrede indbyggere, men under Franco regimet var der en del modstandere af styret der gemte sig i byen og der i nærheden i små gedehyrdehuler i bjergene der fuldstændig omgiver stedet.
I slutningen af trediverne beordrede Franco byens indbyggere til at forlade stedet og byen stod her efter tom og forladt indtil midt i halvfemserne, hvor nogle efterkommere af byens oprindelige indbyggere vendte tilbage og begyndte at opkøbe og restaurere det hele. Det har resulteret i, at byen i dag fungerer igen og den er meget smuk. Turen der til er ikke for sarte sjæle da det foregår på meget smalle bjergveje, men det giver også en fantastisk udsigt.

      20141206 171558    20141206 171604

Vi var på byens eneste restaurant, hvor solen skinnede og maden var lækker.

20141206 164742

Ole fik noget med and og Jeanne og jeg fik nogle lækre kroketter og husets salat. Vi skulle ha' haft noget brød til, men det var desværre udsolgt. Lige inden vi skulle gå var der blevet bagt nye brød og Jeanne gik ind og købte brød med hjem. Jeg fik også et og det var det lækreste brød jeg længe har fået. Det kunne min mave absolut godt li' og mine tænder løber stadig i vand når jeg tænker på det.

20141206 151712


Jeanne og jeg var også lige henne og besøge byens eneste butik, som er en lille souvenirbutik med alskens hjemmelavede delikatesser og mange fine ting.

Skulle du få lyst til, at læse mere om Acebuchal kan du kigge her og her