Opdateret mandag d. 7. september 2015

Billederne på denne side er IKKE for de sarte

Da jeg synes, at mange af billederne er "klamme" er de så små, at man kan læse teksten UDEN at se billederne.
Vil du absolut se billederne kan du klikke på dem for at få dem op i stort format.

Et fald på en trappe


Opdateret onsdag d. 18. november 2015

Sammenligning/"fremskridt"

20150417 232128   20150418 185554   20150508 120659   20150518 120555   20150526 115756   20150601 201032   20150604 113206   20150611 113838   20150629 114448   20150710 114554   20150717 114122   20150731 115604   20150817 100834   20150911 121848   20150923 094319   20151001 110217   20151016 105222   20151031 114355   20151118 112857


Mandag d. 27. juli og onsdag d. 12. august 2015

Paco

20150629 114251x

Paco, som i virkeligheden hedder Fransisco er min "normale" sygeplejerske. Han er stort set altid i godt humør og han har humor.
Når jeg forsøger, at sige noget på spansk vil han vide, hvad det hedder på dansk og så gentager han det med mere eller mindre held. Den gel jeg får på såret, hver gang jeg får skiftet forbinding skal jeg købe på apoteket og selv betale. Fordi den er så dyr kalder vi det kaviar og den væske han renser såret med kalder han for vodka.
Inden Paco gik på 4 ugers ferie (d. 21-7 2015) sagde han, at når han kom tilbage ville såret kun være omkring 4 cm. i diam.

Inez

20150724 121004

Inez er min redningskvinde. Det var hende der en dag afløste Paco og brugte en masse tid på, at skære alt det døde hud af og skrive en længere smøre i min journal om, hvordan det skulle behandles fremefter. Det er heldigvis sket nogle gange at hun har afløst Paco når han har haft fri, men hun har også et par gange kigget ind når jeg var der for at se hvordan det gik.
D. 24-7 2015 sagde Inez, at jeg nok skulle regne med, at der går 6 til 8 måneder endnu før mit ben er i orden :'-(
Inez mener, at jeg skal ha' skiftet forbinding 3 gange om ugen, hvor det normalt kun er 2 gange.

Javier

20150812 122414

Javier er en stille og tænksom mand. Han kigger, undersøger, tager billeder og ryster på hovedet.
Alle som har en mening om dette siger, at han er den bedste af sygeplejerskerne. Nu krydser jeg så bare fingre for, at jeg får lov at beholde ham.
Når jeg sidder med noget gaze på benet med noget der skal blødgøre og rense går han ud og holder rygepause. Ja ja, et rigtigt menneske ;-)
Han kan ikke lide, at blive fotograferet, men jeg fik lov :-)

20150817 100855 Dette er den sygeplejerske der er afløser her i ferietiden.
Hun er ikke en af de skarpeste knive i skuffen, men hun er sød og smilende og så kan hun en lille bitte smule engelsk.

Jeg har endelig fundet ud af grunden til at det går så langsomt med helingen af mit ben. Det er, undskyld mit franske SGU MED VILJE...... Såret bliver holdt fugtig for at forhindre skorpedannelse og dannelse af nyt hud så kødet får tid til, at regenerere. Hvis det fik lov at lukke sig for hurtigt ville jeg resten af mit liv skulle leve med en hulning på mit skinneben, men på denne måde er der en chance for, at det bliver mere plant.



Mandag d. 7. september 2015

Så var Javier endelig tilbage på sin pind. I sidste uge var Paco kommet tilbage så han skiftede min forbinding tirsdag og fredag. Han bad mig komme igen tirsdag (i morgen) og jeg sagde bare "si", men allerede der vidste jeg at Javier ville være der mandag for det havde Phillip undersøgt for mig så jeg tog der ned i dag.
Da Javier fik min forbinding af så han alt andet end glad ud og rystede på hovedet. Det tog lang tid for ham, at få det renset og igen lavede han sit trick med målebånd og dato så han kunne tage et billede. Inden jeg gik fik jeg en tid på laboratoriet kl. 9 på onsdag så han kan tage en ny biopsi for han har vist mistanke om at der er en infektion igen :-(


Onsdag d. 19. august 2015

Jeg var nede for at få skiftet forbinding mandag OG Javier var der ikke :-(
Jeg havde heldigvis de pads og geleen som Paco plejede at bruge så det blev taget i brug. Problemet er, at sygeplejersken ikke gør som jeg siger med tingene så jeg gik der fra med en kæmpe forbinding og hun bruger heller ikke tid på, at rense det ordentligt.
Onsdag var jeg der igen og Javier var der stadig ikke. Læge og sygeplejerske var ude med ambulancen så der var ventetid. Da de kom tilbage nåede sygeplejersken kun en patient før de blev kaldt ud igen så jeg besluttede at tage hjem og selv skifte min forbinding, hvilket jeg gjorde. Jeg kunne godt nok ikke rense det, men ellers blev det gjort på den rigtige måde. Nu har jeg så brugt den sidste pads og de er temmelig dyre så jeg er spændt på, om Javier er der på fredag og kan gøre det rigtige, men ellers må jeg jo tage det som det kommer og håbe på, at han snart er tilbage på sin plads.


Onsdag d. 12 august 2015

Der er travlhed på Centro Salud for tiden. Javier er vist den eneste sygeplejerske og i dag var jeg der i godt 2 timer. Godt jeg har mit hækletøj.
Nu er jeg så på antibiotika igen. Det er vist 4. gang :'-( Den luns Javier sendte til analyse i fredags viste åbenbart, at tingene ikke var som de skulle være så jeg fik en recept på nogle piller, hvor jeg skal tage 1 hver dag i 14 dage.
Han printede et målebånd ud, skrev dato på papiret og tapede det fast nede under såret. Derefter tog han et billede :-)
20150812 122341
Han fortalte mig, at han ikke er der på fredag, men han viste mig, hvor alle remedierne ligger og den "pads" han lægger på såret er vist dyr og låst inde så der fik jeg en med hjem som jeg skal medbringe på fredag. Han sagde, at han er tilbage mandag :-)
20150731 115859


Søndag d. 9. august 2015

I torsdags valgte jeg, at sætte mig i kø hos Javier og jeg er vist ved at blive lidt for kendt for der kom en del kommentarer fra de andre i køen, men jeg valgte "ikke forstå".
Jeg havde fået skrevet et brev på spansk, hvor jeg omtalte mine venner Philippe og Karin og hvordan han havde reddet Philippes ben ;-) Jeg spurgte også om det var muligt, at jeg skiftede læge så det blev ham der behandlede mit ben fremover. Han læste det, smilede og rystede på hovedet. Han bad mig dog tage plads og derefter skiftede han forbindingen. Inden jeg gik fik jeg besked på, at møde den næste morgen kl. 9.30 i laboratoriet. Det gjorde jeg selvfølgelig og minsandten om det ikke var Javier der havde vagten :-) Han tog en skrabeprøve af såret som bliver sendt ind til analyse... jeg ved ikke helt, hvad han forventer at finde, men han ved nok bedst. Jeg fik besked på, at komme igen mandag hos ham så det ser ud til at missionen er lykkedes, i hvert fald foreløbig.


Fredag d. 31. juli 2015

Det er gået som det skulle med skift af forbindinger 2 gange om ugen og små synlige fremskridt som jeg synes er for små, men jeg er også ved at blive utålmodig.
Ikke fordi jeg tænker så meget over det i dagligdagen ud over, at jeg skal huske at dække det til inden jeg går i bad (glemt et par gange) og så bliver jeg mindet om det, når jeg er ude blandt andre fordi folk automatisk kigger på mit ben.
I sidste uge gik min "normale" sygeplejerske, Paco på 4 ugers ferie og heldigvis skulle Inez så afløse ham den første uge. Sådan blev det bare ikke... mandag var hun ude med ambulancen og jeg endte ned hos den anden sygeplejerske, Javier som lagde noget andet på såret, end det jeg selv havde med.
En af mine venner, Phillippe har flere gange forsøgt, at få mig til at bede om, at blive flyttet hen til den sygeplejerske (og læge), men jeg havde jo ikke noget at klage over så jeg gjorde ikke noget. Phillippe var for nogle år siden ude for et grimt uheld med et slemt sår og da var det den pågældende sygeplejerske der reddede hans fod.
Inez sagde at jeg skulle ha' skiftet forbinding 3 gange om ugen så onsdag var jeg der nede igen og denne gang var Inez der. Hun gav mig min "normale" (medbragte) pads på, men kunne se, at jeg vidst var blevet allergisk over for plasteret så hun smurte noget creme på alle de små knopper og lagde i stedet en forbinding.
I dag skulle jeg så møde op igen, hvilket ikke var nemt, da der er feria i byen så parkeringsplads er en by i Rusland. Nå, men jeg troppede op og..... Inez var der ikke. Igen ind til den anden sygeplejerske.
Han startede med at ryste på hovedet og tage et billede af min forbinding. Da han havde fjernet forbindingen tog han et nyt billede og derefter forsvandt han et par minutter. Da han kom tilbage smurte han noget creme på den nye hud helt tæt på såret, lage noget grønt geleagtigt på selve såret og derefter en hvid "pude" som blev sat fast med det almindelige hvide plaster. Han sagde, at jeg skulle komme igen søndag i akutmodtagelsen og få skiftet forbinding.
Nu ved jeg sgu snart ikke hvilket ben jeg skal stå på???? Hvem af dem er bedst? Hvem gør det rigtige? Phillippe har tilbudt, at hjælpe mig. Skal jeg sige ja til det?

Der er stof til lidt tankevirksomhed.


Mandag d. 1. juni 2015

Øv øv øv... I dag skulle jeg til reception på La Pataleta og da hævelsen var faldet til stort set ingen ting kunne jeg for første gang ha' et par rigtige sko på. På vej til restauranten opdager jeg at der løber noget tykt fedtet puds ud under plasteret og de sidste par dage har det gjort ondt på en ny måde :-(
Min fod hævede op igen og da vi forlod restauranten måtte jeg tage den ene sko af og så kørte vi til Algarrobo og gik ind på Centro Salud, hvor den vagthavende sygeplejerske rensede såret og gav mig en ny (kæmpe)forbinding på. Alligevel skal jeg møde op til min sædvanlige tid i morgen og hun snakkede om penicillin :-(

20150601 154804

Jeg er nærmest grædefærdig. Lige nu er der så meget modgang og hvis jeg nu er "gået et skridt baglæns" med helingen og skal ha' ondt som jeg har nu, i længere tid så er det sgu ikke sjovt mere :'-(


Onsdag d. 27. maj 2015

Jeg skulle ha' skiftet forbinding torsdag i sidste uge, men det kunne jeg slet ikke overskue da min bil ikke kunne komme ud på grund af mine ting fra DK som ankom sent onsdag aften. Onsdag var jeg i Torre del Mar, hvor jeg i en helsekostbutik fik fat i Cola de Caballo dråber (Padderokke) og der skal 25 dråber i et glas vand 3 gange dagligt.
Nå, men fredag fik jeg så skiftet forbinding og sygeplejersken klippede (igen) lidt død hud/dødt kød af, men var vist generelt godt tilfreds.
Fredag eftermiddag havde jeg besøg af Bibi, Ole og Jeanne og sidstnævnte spurgte om hun måtte heale på det og det er der jo ikke noget forgjort i.
Jeg overholder strengt mine tre daglige snapse og har også spist næsten to kg. jordbær som også skulle være vanddrivende og allerede søndag var mit ben stort set ikke hævet. Hvad der har hjulpet er jo uvist, men hjulpet har det.
I går var jeg så nede og få skiftet forbinding igen og selvom jeg ikke havde min støttepædagog Bibi med var det tydeligt, at sygeplejersken kunne se at det gik fremad. Han viste mig, at der var kommet nyt kød og jeg kunne godt se, hvad han mente.

20150526 114721    20150526 114753    20150526 115756


Mandag d. 18. maj 2015

I dag fik Bibi taget lidt billeder :-)

Jeg har haft en del smerter siden i lørdags og benet er ret hævet. Min sygeplejerske pointerede (igen) at det er vigtigt at holde benet i ro og oppe.
Hævelsen er vand så nu skal jeg på jagt efter noget vanddrivende på spansk.

20150518 120406    20150518 120452    20150518 120606    20150518 120555    20150518 120802


Torsdag d. 14. maj 2015

Så blev der skiftet forbinding igen og min sygeplejerske er vist ret godt tilfreds. Der er begyndt at komme mere kød og det hele ser fint ud.
Mit ben er ret hævet og jeg fik besked på, at belaste det så lidt som muligt, altså helst sidde på min flade med benet oppe. Bibi have en rigtig fin skammel til formålet som jeg har fået lov at låne, men altså..... jeg får sgu snart siddesår i stedet.
Jeg skal regne med at der går flere måneder med denne behandling og det må jeg jo leve med, men da jeg ikke har nogen smerter er det svært at holde sig i ro og der er så mange ting jeg gerne vil.
Jeg tør slet ikke tænke på at mine ting kommer fra DK om 6 dage. Jeg glæder mg vildt til at få sat mit eget præg på mit hjem så det bliver nok svært at overholde roen.


Mandag d. 11. maj 2015

I dag var Bibi så med da forbindingen skulle skiftes og jeg ska' da lige love for, at der blev snakket.
Bibi fik forklaret sygeplejersken, hvordan skaden var sket og så fik vi at vide, at det faktisk går godt med såret og at den behandling jeg får nu er ret kostbar, hvilket forklarer hvorfor jeg altid får den resterende forbinding med hjem og skal medbringe den samt noget gel til næste skift. Det stykke der bliver lagt på såret indeholder bl.a. sølv.

Jeg skal ikke derned igen før torsdag og jeg skal tage smertestillende et par timer før da der igen skal fjernes død hud. Bibi tager med igen. Da hun fortalte hvordan jeg var blevet behandlet på sygehuset og sagde, at hun synes det var under al kritik blev hun ikke modsagt og alle der har set det er ret enige om, at det kunne ha' været gjort meget bedre.
Jeg skal nok regne med fremover, at leve med at benet huler ind midt på skinnebenet :-(


Fredag d. 8. maj 2015

Øv, jeg var grædefærdig da jeg fik min forbinding af i dag. Nu er der gået præcis 3 uger og der er tilsyneladende laaang vej igen. Jeg er stadig på penicillin og har 3 dage tilbage.

20150508 120659

Bibi er heldigvis kommet tilbage fra ferie og tager med mig på mandag så jeg kan få svar på alle de spørgsmål der tumler rundt i mit hoved.


Onsdag d. 6. maj 2015

I dag var jeg så nede for at få skiftet forbinding igen og det var bestemt en blandet fornøjelse.
Jeg var i det "sædvanlige" lokale, men denne gang var det en kvindelig sygeplejerske jeg ikke har set før. Alle de andre jeg har været hos "kender" mig jo, men hende her skulle se papirer først og da hun snakkede hurtigt var jeg ikke sikker på, hvad hun mente. Hun virkede ret irriteret over, at jeg ikke forstod hende.
Nå, men efter papirer osv kiggede hun på computeren for at se, hvad der var skrevet og det var tilsyneladende ikke meget.
Normalt sidder jeg bare på briksen med benet hvilende på skraldespanden, men denne gang skulle jeg lægge mig og da hun havde fået forbindingen af brugte hun omkring 45 minutter med kniv og pincet... hun spurgte flere gange om det gjorde ondt, men sandheden var/er, at der er overhovedet ingen følelse i området. Under hele forløbet følte jeg mig taknemmelig, fordi hun er den første der virkelig har brugt lang tid og virkede ret omhyggelig så måske er der en lille chance for, at det ender med, at blive bare en lille smule pænere end jeg frygter.

Da det var overstået fik jeg igen en megaforbinding der går fra tæerne og op til knæet. Derefter spurgte jeg, hvornår jeg skulle komme igen, men hun gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig på en stol og så begyndte hun at skrive en hel masse i min journal på computeren.

Fra jeg lagde mig på briksen og til hun var færdig med at skrive, virkede hun meget flink og omsorgsfuld, men da hun skulle fortælle mig om mit næste besøg kom irritationen frem igen for det eneste jeg fattede var, at jeg skulle komme på fredag. Jeg er ikke sikker på om jeg forstod det rigtigt, men jeg tror, at jeg skal ind til lægen. Jeg kan ikke se logikken i det for hvad kan han gøre? Derfor er jeg usikker, men jeg må jo troppe op og se hvad der sker.

Et besøg på Centro Salud ligner langt fra et besøg i et dansk lægehus. I meget få tilfælde har jeg fået oplyst et tidspunkt, men normalt får jeg bare en dag og det med tidspunktet holder alligevel ikke. En dag havde jeg fået at vide, at jeg skulle være der 11.20 og jeg kom ind 13.15. Lægen og sygeplejersken var kaldt ud med ambulancen så alle sad bare og ventede på, at de kom tilbage.
Man skal ikke melde, at man er kommet og man går bare hen og sætter sig i nærheden af det rum man skal ind i og så prøver man at finde ud af, hvem der er den sidst ankomne til det rum så man ved, hvem man er efter, men hvis folk kan komme til det springer de da gerne over.

Der er en bemandet skranke, men der er ikke mange der går der hen. Jeg håber, at de der kan se, hvad jeg skal når jeg kommer på fredag.


Mandag d. 4. maj 2015

Da jeg kom ned på Urgencias i fredags kom jeg ind til en kvindelig sygeplejerske (den første jeg har mødt) og da hun fik min forbinding af tog hun et skridt tilbage, slog korsets tegn, sagde en masse på spansk og forlod lokalet. Kort efter vendte hun tilbage med to mænd og de kiggede og studerede alle tre mit ben mens de snakkede i munden på hinanden. Lidt efter forlod de to mænd rummet og sygeplejersken rensede såret og lagde en mega forbinding. Da det var overstået sagde hun igen en masse på spansk, men det eneste jeg opfattede klart var "antibiotika" og så viste hun mig over i et andet lokale, hvor en af de mænd jeg havde set tidligere sad. Han var så nok læge for han gav mig en recept på penicillin til 10 dage.
Lørdag og søndag fik jeg skiftet forbindingen af den kvindelige sygeplejerske og i dag, mandag var jeg så inde hos min sædvanlige (mandlige) sygeplejerske som denne gang lagde en anderledes mega forbinding og bad mig komme igen onsdag.

Jeg bliver enormt træt af penicillinen og har bare lyst til at sove, men det er der ikke rigtig tid til endnu. I dag fik jeg hentet det sidste fra mit townhouse og gjort rent der så jeg i morgen kl. 10 kan aflevere nøglerne med god samvittighed.


Torsdag d. 30. april 2015

Da jeg kom ned og skulle ha' fjernet sting mandag tog sygeplejersken kun halvdelen af stingene, bad mig selv skifte forbinding tirsdag og så komme igen onsdag for at få fjernet resten af stingene. Det har både blødt og væsket en del og jeg får ind imellem nogle underlige stikkende smerter der forsvinder lige så hurtigt som de kommer.
Onsdag fik jeg så fjernet de resterende sting, men sygeplejersken så bestemt ikke tilfreds ud så jeg skulle komme igen torsdag. Det gjorde jeg så og nu skal jeg de næste 3 dage ned på Urgencias (her er det helligdag d. 1. maj) og ha' skiftet forbinding hos dem og så skal jeg ned til sygeplejersken igen mandag.

Han forklarede mig, at det er vigtigt, at jeg holder benet i ro og har det til at ligge højt. Det er lidt svært midt i en flytning, men jeg tager det stille og roligt så godt jeg kan. Benet/foden er ret hævet p.g.a. væske.
Problemet er efterhånden, at ligegyldigt hvad jeg forsøger så finder jeg det ret ukonfortabelt at sidde med benet oppe.

Jeg er så træt af det her og håber at det snart er overstået. I morgen er der gået 14 dage.


Fredag d. 24. april 2015

I dag skulle jeg så selv skifte forbinding for første gang og det gik let og smertefrit.
Det er også sidste dag på penicillin så i morgen er det igen okay at tage en enkelt Tinto Verano ;-)

Jeg har tænkt lidt over det med held i uheld... Først og fremmest er det jo heldigt at jeg ikke brækkede benet, men hvis denne "flænge" havde været på det andet ben ville det være gået ud over min tatovering og mine to børnebørns navne ville være ødelagt så jeg er da heldig :-)

 


Torsdag d. 23. april 2015

Jeg fik skiftet forbinding lørdag, mandag og igen onsdag og alle 3 gange havde det blødt. Onsdag så sygeplejersken lidt bekymret ud da han kiggede på det så jeg spurgte "Bien?" No, no, no svarede han og sprøjtede noget tykt gult stads på før der atter kom forbinding på hele benet. Han sagde jeg skulle komme igen allerede næste dag hos den anden sygeplejerske. Jeg blev ret nervøs og vidste ikke hvad det ville betyde, hvis der var noget galt. Jeg har taget min penicillin præcis som jeg skulle så der var jo ikke andet at gøre end at vente.
Bibi tog til DK tirsdag så de sidste dage har jeg klaret "på egen hånd" og det er jo gået fint ;-)

I dag var jeg så inde hos den anden sygeplejerske og da han kiggede på det sagde han "Muy bien".... den måtte jeg lige ha' gentaget og det gjorde han så :-)
Så gav han mig en let forbinding og pakkede en pose med forskellige ting så jeg selv kan skifte hver dag og sagde, at jeg skal komme på mandag og få taget stingene. Humøret steg da lige nogle grader der.
Jeg har kun taget smertestillende nogle få gange og har egentlig haft det ret godt. Den største udfordring har været at gå og specielt på trapper, men det løser sig også nu for med gode venners hjælp flytter jeg over i mit nye hus allerede i morgen og lørdag.


Søndag d. 19. april 2015

Fredag d. 17. april 2015 skulle jeg til kaffe for første gang hos Bibi der er dansker og også bor her i Algarrobo.
Det var den hyggeligste eftermiddag og eftersom Bibi taler rigtig godt spansk besluttede vi, at hun samme eftermiddag ville gå med mig over til Centro Salud og hjælpe mig med, at få en ny recept på blodtryksnedsættende medicin som jeg var løbet tør for 14 dage tidligere.

Bibi bor som jeg i et hus med flere etager og efter at ha' siddet på tagterrassen hele eftermiddagen skulle vi så ned og afsted. Jeg går forrest og på det tredjesidste trin glider min fod, jeg falder forover og mit højre skinneben rammer ind i det nederste trin.
For f..... hvor gjorde det ondt og der gik lige en mindre evighed før jeg kunne bevæge mig så Bibi kunne komme forbi og hjælpe mig.
Jeg var ret sikker på et stort blåt mærke og måske en mindre hudafskrabning, men havde lange bukser på så jeg kunne ikke se det og det interesserede mig heller ikke så meget på det tidspunkt.

Jeg fik sat mig på trappen og bag mig stod en pose med en dyne i som jeg kunne læne mig op ad og på gulvet neden for trappen stod der en sæk kartofler som Bibi lagde mit ben op på.
Bibi begyndte at snakke om, at ringe efter ambulancen og jeg fik en fornemmelse af, at jeg lige havde lært en kvinde at kende som overdramatiserede så jeg skyndte mig jo at sige nej. Hun tog mit bukseben lidt op for at kigge og jeg nåede lige at få et hurtigt kig og så protesterede jeg ikke mere.

20150417 232128


Der blev ringet og så gik Bibi rundt og ventede, mens hun snakkede med mig og var urolig. Jeg fik et askebæger og lov til at ryge og havde ikke rigtig nogen smerter.
Efter 15 minutter var der stadig intet sket så Bibi ringede igen og fik besked på, at det var et andet nummer hun skulle ringe på????? OG så skete der pludselig noget. Kort efter dukkede Policia Local op og som jeg husker det vrimlede huset med mennesker i uniformer. Ambulancefolkene kom kort efter. Der blev lagt en midlertidig forbinding samt en slags skinne, jeg kom op på en båre, hvor efter jeg blev fragtet ned af gaden til den ventende ambulance. Bibi ville følge efter i sin bil så hun kunne tolke for og og hun var en uvurderlig støtte. Ikke kun med sproget, men også sin måde, at være på. Man kan vist roligt sige, at vi faldt i hak sammen.

På sygehuset foregik det hele som den slags plejer at foregå med røngtenfotografering, ventetid, undersøgelser o.s.v.
Det værste var rensningen af såret som sved og gjorde hamrende ondt så jeg bare skreg, hylede og tudede. Alle var rigtig søde, smilende og omsorgsfulde på nær hende der rensede såret. Hun gjorde det godt nok med et smil, men det var vist mest fordi hun nød det og vi kunne absolut ikke li' hinanden. Derefter blev der lagt en bedøvelse og så gik "den ondskabsfulde" i gang med at sy mig mens en sygeplejerske forsøgte at finde nogle hudstykker der kunne "nå hinanden" og holde dem sammen. Dette mærkede jeg intet til og efter midnat fik jeg endelig lov til at komme hjem. Jeg fik noget smertestillende samt penicillin og en recept med og besked på, at tage til Centro Salud den følgende dag for at få skiftet forbinding som dækker hele mit underben.

20150418 013508

Bibi kørte mig hjem og jeg havde en fin og smertefri nat. Næste formiddag stod Bibi der igen og gik til Farmacia for at hente min medicin. Jeg var jo lidt omtumlet og forvirret den foregående aften så jeg havde ikke opfattet at jeg skulle starte med medicinen med det samme og da jeg jo ikke havde nogen smerter gjorde jeg intet.
Bibi undersøgte hvornår det ville være muligt at få skiftet forbinding og der skulle vi så være om aftenen mellem 6 og 8.
Jeg havde det stadig rigtig godt så om eftermiddagen gik jeg over på BellaVista, hvor det selvfølgelig skabte lidt "stemning" at jeg kom humpende med forbinding. Vlados amigo, Pepe var meget bekymret og lod mig forstå, at da jeg jo nok ikke lige kan køre bil skulle jeg sige til, hvis der var noget jeg manglede for så skulle han nok klare det. Alle var super søde og Peter luftede Vlado og passede ham mens jeg senere sammen med Bibi var henne og få skiftet forbinding.

Da jeg så mit ar blev jeg noget forskrækket og jeg tvivler stærkt på, at det nogensinde kan bleve pænt.

20150418 185554

Jeg fik besked på, at holde benet oppe så meget som muligt og så skal der skiftes forbinding igen mandag.

Senere mødtes jeg med Bibi og et engelsk vennepar hun har på en lokal restaurant hvor vi fik noget lækkert aftensmad, men jeg var nu begyndt at kunne mærke mit ben så da de tog videre i byen valgte jeg at tage hjem. Øv... jeg kunne virkelig ha' nydt at komme ud i verdens vrimmel, men det må vente til en anden god gang.

I dag, søndag har jeg bare holdt mig i ro her hjemme med benet oppe. Jeg har lidt smerter og det er ikke rart at støtte på benet. Bibi havde heldigvis en krykke jeg kunne låne så jeg ikke behøver at være låst inde. Peter dukkede op i formiddags for at hente Vlado og kom tilbage med ham et par timer senere.